Bestyrelsesmøde i Andelsforeningen Fuglsangsparken
onsdag den 11. november 2009 kl. 19.00 hos Aage
Deltagere: Aage K. Vognsen, Dorthe Knudsen, Inger-Lise Nielsen, Kjeld Jacobsen og Claus Stenum Jensen (referent)
Det nye lån er nu faldet på plads og vore konti er flyttet til Nordea. Huslejen fastlægges, og der betales nyt beløb i husleje fra den 1.1.2010. Beløbet er endnu ikke kendt.
Vores økonomi pr. 30-09.2009. Budgettet ser fornuftigt ud. Malerarbejdet med garageportene er afsluttet og regningen er betalt.
Der afsættes 200 kr. pr. måned pr. husstand. Dette sker fra den 1.1.2010.
Vi besluttede, at der skal være 100.000 kr. på vedligeholdelseskontoen. Når dette beløb er nået, tages spørgsmålet op igen.
Vi har lavet en kontrakt med Kammi Tag på omlægning af tage på hus nr. 12 og nr. 14.. Denne kontrakt lyder på 75.000 inkl. moms. Når dette arbejde er afsluttet, forhandles med firmaet om omlægningen af tage på de resterende 14 huse. Arbejdet med nr. 12 og 14 påbegyndes i uge 49 (30. november). Vi har tegnet en forsikring, der træder i kraft mens arbejdet foretages. Sideløbende med omlægning af tagene vil murerfirma Freddy Demming lave reparationsarbejde på murkronerne.
Vi skal have to havedage, hvor forskellige fælles arbejder kan foretages. Der kan f.eks. afholdes sommerfest i forbindelse med en havedag. Datoer kommer senere.
Velfac har nu udskiftet alle rustne håndtag. Der er en garanti på 10 år på alle håndtag, så den garanti fortsætter nogle år endnu.
Alle vandmålere er udskiftet.
Julebelysning i det nye grantræ sættes i gang den 1. december.
Der indkøbes julegaver til de personer, som har lavet ekstraordinært arbejde for andelsboligforeningen.
Næste møde afholdes onsdag den 20. januar kl. 19.00 hos Dorthe