Bestyrelsesmøde i Andelsforeningen Fuglsangsparken

mandag den 8. april 2013 kl. 19.30 hos Kjeld

 

Deltagere: Ivan Busk Jensen, Aage Vognsen, Kjeld Jacobsen, Dorthe Knudsen og

Claus Stenum Jensen (referent)

Afbud:

 

  1. Økonomi

a. Vi følger budgettet. Udgiften til den nye havetraktor er blevet indsat som udgift i det ordinære regnskab. Udgiften skal betales af vore erstatningspenge, den overføres derfor dertil senere.

 

  1. Salg af andele

Dorit og Lars Ole Schöler er flyttet ind i Nr. 8. Der er ikke andele til salg p.t.

Der er udskiftet gulv i nr. 8. Desuden er udskiftet to døre, der var i meget dårlig stand – de to døres fejl og mangler fremgik desuden af fejl- og mangellisten.

På baggrund af erfaringer ved gennemgang og aflevering ved salg af andele, vil bestyrelsen igangsætte en udarbejdelse af en checkliste, som skal gennemgås ved fremtidige salg/afleveringer.

 

  1. Reparation og vedligeholdelse

Vi opsummerede følgende ting, der skal laves/efterses: Justering af garagedøre, revner i sokler, fliser med revner m.m. indendørs, tagsten, garagekanter (smuldring), opfyldning af enkelte fuger (glemte).
Desuden har vi en opgave med trækbånd/vindkryds på vore lofter. Disse bånd har vist sig at ”gnave” i undertaget, når dette blafrer, så derfor skal der lægges skumgummistykker mellem undertaget og trækbåndene. Dette arbejde vil Aage og Sten tilbyde at lave for alle, der er interesseret i at få hjælp til det. Mere om dette til generalforsamlingen.

 

Havedage:
Søndag den 16. juni og lørdag den 31. august

 

Der er indkøbt en ny havetraktor. Den gamle blev solgt til spejderne, så den er afsat til et godt formål.

 

  1. Vintervedligeholdelse

Vi fortsætter med den samme entreprenør. Vi henvender os til Helsted Haveanlæg og aftaler en fortsættelse af aftalen, hvis prisen er den samme.

 

 

  1. Ejendomsvurdering/ejendomsskatter

Ejendomsskattesagen for andelsboligforeningen er nu opgjort. Det viste sig, at vi havde betalt for meget i ejendomsskat, så det er beregnet, at foreningen har betalt ca. 350.000 kr. for meget gennem årene. Disse penge tilbagebetales til os. Da sagen i sin tid blev påbegyndt, var det aftalen at Rafn og Søn skulle modtage 25% i honorar + diverse. Det betyder alt i alt, at foreningen modtager ca. 200.000 kr. i tilbagebetaling af ejendomsskat. Vi forventer tilbagebetalingen og det nøjagtige beløb inden sommerferien.

 

 

  1. Hybrid TV/Internet

Verdo har sendt materiale m.m. til Kjeld. Vi gennemgik det på mødet. Programudbuddet så fornuftigt ud, priserne så også konkurrencedygtige ud, og desuden ville Verdo lægge fibernet ind i husene uden omkostninger for os. Ud fra de oplysninger vi har fået, så vil bestyrelsen anbefale, at vi får indlagt fibernet og dermed skifter leverandør til Verdo. Kjeld vil rekvirere flere brochurer og fremlægge Verdos tilbud på generalforsamlingen. Hvis der er enighed om det, vil vi senere arrangere et møde med Verdo, hvor alle har mulighed for at deltage.

 

  1. Hjemmeside

Kjeld og Claus har nu fået den nye hjemmeside op at køre. Der mangler stadigvæk lidt finpudsning, men det vil komme hen ad vejen. www.pramdrager.dk

 

  1. Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling onsdag den 17. april ”Hos Anne Marie”. Menuen bliver hakkebøf med løg og kogte kartofler. Der er kaffe/te og øl/vand under generalforsamlingen.
Ca. 20 deltagere er tilmeldt/14 boliger. Kim (nr. 12) har stillet forslag vedrørende postkasser.

 

9.       Eventuelt

Aage fortalte, at arbejdsløn til reparationsarbejder på den enkelte bolig kan fratrækkes, hvis man selv har afholdt udgiften. De undersøger bestyrelsen.

 

Næste møde:

Mandag den 6. maj kl. 19.30 hos Aage