Bestyrelsesmøde i Andelsforeningen Fuglsangsparken

mandag den 6. februar 2012 kl. 19.30 hos Claus

 

Deltagere: Ivan Busk Jensen, Aage Vognsen, Kjeld Jacobsen, Dorthe Knudsen og

Claus Stenum Jensen (referent)

Afbud:

 

  1. Økonomi

Budgettet følges fint. Pt. har vi et overskud på ca. 10.000 kr.

Budgetforslaget fra Lou og Partnere er en ommer. Der er flere fejl og ombytninger af tal.

Kjeld kontakter Hanne og beder om et nyt budgetforslag. Vi tilrettede flere tal.

 

  1. Status på reparationer/vedligeholdelse

Kammi Tag er kontaktet flere gange, men har ikke været her endnu! Kjeld vil nu for alvor skrue bissen på, så de sidste ting kan blive udbedret!

 

 

  1. Status på salg af andele

Nr. 10 er nu solgt til overtagelse den 1. marts. Vi gennemgår andelsboligen efter reglerne inden fraflytningen. Nr. 11 er endnu ikke solgt.

 

 

  1. Status på undersøgelse af muligheder for foreningsopløsning

Advokat Birgitte Rolighed har lavet nogle indledende undersøgelser vedrørende en evt. ophævelse af andelsboligforeningen. (dokumentet er vedhæftet)

Vi hæfter os ved svarets andet afsnit, som begynder med: Jeg skal derefter sige, at eftersom…, hvor Birgitte Rolighed ser en mulighed for at omdanne andelsforeningen til en ejerforening eller til villaer i en grundejerforening.

Vi vil gerne have et klart svar på, om det kan lade sig gøre eller er umuligt!

Kjeld kontakter Birgitte Rolighed for dette svar.

 

 

  1. Generalforsamling 2012

Vi fortsætter sidste års succes med generalforsamling med efterfølgende spisning. Vi forsøger at reservere onsdag den 21. marts ”Hos Anne Marie”. Der startes kl. 18.00 med generalforsamlingen og efterfølgende er der mad og drikkevarer på foreningens regning. Dorthe undersøger, om vi kan være ”Hos Anne Marie”

 

 

  1. Arbejdsdage i 2012

Vi besluttede os for to arbejdsdage:

Lørdag den 12. maj fra kl. 09.00 (starter med rundstykker, kaffe m.m.)

Lørdag den 1. september fra kl. ca. 13.00 med efterfølgende grillhygge.

Claus sørger for indbydelse, når vi kommer tættere på.

 

 

  1. Eventuelt

Garageskaden i nr. 10 skal udbedres. Taksator kommer for at se på skaden.

 

 

  1. Næste møde

Afholdes mandag den 19. marts kl. 19.30 hos Kjeld.