Bestyrelsesmøde i Andelsboligforeningen Fuglsangsparken – lørdag den 16. juni kl. 15.00

 

Deltagere:     Anette Hejltoft, Aage Kjerstejn Vognsen, Dorthe Knudsen, Inger-Lise Nielsen og Claus Stenum Jensen (referent)

   Afbud:         Ingen

 

 

1.      Opfølgning på sidste møde

 

a)      Græsslåning m.m.

Gasbrænder til ukrudt blev indkøbt under mødet! Den blev brugt flittigt på arbejdslørdagen.

 

b)     Kabel TV

Det ligger fast, at alle beboere i andelsforeningen skal være med, hvis vi skal opnå rabat.

14 beboere har afleveret spørgeskema – de 13 har kabel-tv

Inger-Lise tager kontakt til de sidste for at afklare situationen.

 

c)      Syn- og skønssag mod Jeppesen

Jeppesen & Co. har sendt en fax på 5-6 sider med de kommentarer, de har til syn- og skønssagen imod Jeppesen. Det er advokat Adamsen, som har medvirket til at formulere dokumentet.

Der bliver især gjort indvending imod, at de fleste af de ting, der forlanges syn og skøn over er ”bagatelagtige” – og desuden at fristen for ”klage” er overskredet.

De mener, at sagen grundlæggende ikke kan holde.

 

Man må sige, at det var en meget forudsigelig påstand, som vi selvfølgelig er meget uenige i, så sagen kører planmæssigt videre.

 

Anette har kontaktet Erik Skipper. Erik Skipper, som var vores tilsynsførende på byggepladsen under byggeriet, kender sagen til bunds, og han ville godt sætte et par timer af til at finde de ting, som vi vil være næsten 100% sikre på at få medhold i.

Erik Skipper sender ikke nogen regning!

 

 

d)     Referater fra bestyrelsesmøder

Referater fra bestyrelsesmøder lægges ud på hjemmesiden. Der afleveres skriftlige referater, til husstande, som ikke har netadgang.

Claus afleverer til Susanne (nr. 8), Dorthe (nr. 13), Inger og Ivan (nr.14) og Kjeld og Charlotte (nr. 1) Giv venligst besked, hvis I kan modtage på Internettet.

 

 

e)      Arbejdslørdag med efterfølgende hygge/fællesgrill

Efter bestyrelsesmødet var der indkaldt til arbejdslørdag. Beboere fra 8 af de 16 huse deltog i selve arbejdet med at rense fællesarealet tættest på Fuglsangsvej for ukrudt og sten. Den nye ukrudtsbrænder blev indviet og der blev der slået græs på alle fællesarealer.

Ved 18-tiden havde vi fået bugt med det meste af ukrudtet og senere mødtes vi til fælles grill på vendepladsen. Her deltog beboere fra 9 af de 16 huse i denne hyggelige aften.

  1. Næste møde

      Det blev bestemt at Anette indkalder til næste møde, når der er behov for det.

 

  1. Eventuelt

 

a)      De nye beboere i nr. 1 (Kjeld og Charlotte), har skænket andelsforeningen en flagstang.

Flagstangen opsættes på fællesarealet – og flaget opbevares i nr. 1 og kan hentes/lånes ved festlige lejligheder.

Vi blev enige om, at sætte flagstangen op senere. Helst efter ”syn- og skønsmanden” har været her.

 

b)      Dorthe havde undersøgt nogle muligheder for låneomlægning. Efter hendes undersøgelse ville den ønskede ændring koste ca. 1000 kr. mere om måneden pr. husstand, så den blev lagt i mølposen.

 

 

Dagsorden til næste møde blev diskuteret. Der blev indtil videre noteret følgende punkter:

                 

                  1. Opfølgning på sidste møde

                  2. Status på syn og skøn.

                  3. Eventuelt