Bestyrelsesmøde i Andelsboligforeningen Fuglsangsparken - tirsdag den 31. maj kl. 19.30

 

Deltagere:     Anette Hejltoft, Aage Kjerstejn Vognsen, Dorthe Knudsen, Inger-Lise Nielsen og Claus Stenum Jensen (referent)

   Afbud:         Ingen

 

 

1.      Opfølgning på sidste møde

 

a)      Græsslåning

Havetraktor er nu indkøbt – står i Anettes garage. Den er købt i Silvan.

Prisen var 9000 kr. Der er også købt gødning og græsfrø til eftersåning. Ejendomsnøglen har betalt.

Ernst har fået ansvaret for traktoren. Der er lavet et ”græsslåningshold”, som Ernst styrer med hård hånd. Vi skal evt. indkøbe en græstrimmer til ”vanskelige” steder.

Desuden kunne der blive tale om indkøb af en gasbrænder til ukrudt.

 

b)     Kabel TV

Det ligger fast, at alle beboere i andelsforeningen skal være med, hvis vi skal opnå rabat.

Følgende rabatter kan opnås pr. måned, hvis vi alle er med:

                                         Normal pris                         Foreningspris

Grundpakke                     144 kr.                                100 kr.

Mellempakke                    198 kr.                                165 kr.

Fuld pakke                       275 kr.                                242 kr.

 

Der er altså ca. 30-40 kr. pr. husstand pr. måned at spare. Alle behøver ikke at vælge den samme pakke – men vi skal alle være tilmeldt mindst grundpakken for at opnå rabat.

Vedlagt spørgeskema, som bedes udfyldt og afleveret ved Inger-Lise i nr. 2.

 

c)      Syn- og skønssag mod Jeppesen

Sagen er afleveret i retten. Jeppesen og Co. har indtil den 16. juni til at komme med evt. indsigelse/kommentarer til sagen.

N.B.: I øvrigt har Jeppesen igangsat byggerier i Herning og Randers (Energivej)

I Herning er det Pasea, som står for byggeriet, så firmaet er stadigvæk kørende…

 

d)     Bestyrelseskonto i Sydbank

Vi har oprettet en bestyrelseskonto i Sydbank. Der står 5000 kr. på kontoen. Anette råder over kontoen til forefaldende udgifter i foreningen.

 

e)      Referater fra bestyrelsesmøder

Referater fra bestyrelsesmøder lægges ud på hjemmesiden. Der afleveres skriftlige referater, til husstande, som ikke har netadgang.

Claus afleverer til Susanne (nr. 8), Dorthe (nr. 13), Inger og Ivan (nr.14) og Kjeld og Charlotte (nr. 1) Giv venligst besked, hvis I kan modtage på Internettet.

 

f)       Ventelisten

Der står nu 3 mulige købere på ventelisten.

 

 

 

g)      Arbejdslørdag med efterfølgende hygge/fællesgrill

Der indkaldes til arbejdslørdag den 18. juni kl. 16.00. Efter arbejdet vil vi afholde grillaften på vendepladsen.

Vi skal have ryddet fællesarealerne for ukrudt, så medbring evt. haveredskaber til denne opgave. Vi venter lidt med de evt. lidt større opgaver indtil syn- og skønmanden har været på besøg.

  Har I en grill, så tag den med – medbring også kød med tilbehør (+ drikkevarer)

  Der skulle være grills nok – så har du/I ikke en af slagsen så fortvivl ikke!

 

h)     Radiatoranlæg

Radiatoranlægget kan stilles på ”sommerindstilling”

Pumpen kan stoppes om sommeren, da radiatoranlægget sikkert ikke bruger varme. Desuden skal ventilen til radiatoranlægget lukkes, hvis pumpen slukkes.

Se vejledning, som ligger ved anlægget.

 

  1. Næste møde

      Næste møde blev fastsat til lørdag den 18. juni kl.15.00 hos Dorthe.

 

  1. Eventuelt

a)      Jan Toft Olesen arbejder på et møde med kreditforeningen, hvor der vil blive orienteret om mulighederne for omlægning. Mødet efterfølges evt. af ekstraordinær generalforsamling, da vi så vil være i stand til at tage en beslutning på stedet.

 

b)      Der er givet grønt lys fra bestyrelsen til Ivan (nr. 14) til at lægge ekstra belægningssten ved garage på et areal, som tilhører fællesarealet.

 

c)      Skal der være reflekser på stenene ved indkørslen?

Bestyrelsen vurderede, at det ikke var nødvendigt lige nu, tages op til overvejelse senere på året, når de lyse aftener/nætter er forbi.

 

d)     De nye beboere i nr. 1 (Kjeld og Charlotte), har skænket andelsforeningen en flagstang.

Flagstangen opsættes på fællesarealet – og flaget opbevares i nr. 1 og kan hentes/lånes ved festlige lejligheder.

 

e)      Forslag til beplantning senere. Et brombærkrat ud mod Fuglsangsvej. Kan give mange bær om sommeren og samtidig holde uvedkommende fra at ”snige” sig ind.

 

 

                 

Dagsorden til næste møde blev diskuteret. Der blev indtil videre noteret følgende punkter:

                 

                  1. Opfølgning på sidste møde

                  2. Status på syn og skøn.

                  3. Kreditforeningslån – status (Dorthe undersøger mulighederne)

                  4. Eventuelt