Bestyrelsesmøde i Andelsboligforeningen Fuglsangsparken - Mandag den 14. februar kl. 19.00

 

Deltagere:     Anette Hejltoft, Aage Kjerstejn Vognsen, Dorthe Knudsen, Inger-Lise Nielsen og Claus Stenum Jensen (referent)

   Afbud:         Ingen

 

1.      Konstituering af bestyrelsen

Anette er formand, Åge næstformand, Claus sekretær, Dorte og Inger-Lise alm. bestyrelsesmedlemmer.

 

2.      Opfølgning på generalforsamlingen

a)      Nye andelsboligvedtægter sendes ud til alle andelshavere (Jan Toft Olesen (JTO))

Ved udvendig vedligeholdelse eller udbedring af udvendige skader bedes I rette henvendelse til Aage, som er bestyrelsens kontaktperson for dette.

 

b)      Har en andelshaver et ønske om opsætning af parabol, stakit eller andre større og evt. skæmmende ting, bedes I rette henvendelse til Anette (formanden) eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer inden opsætningen.

Hvert enkelt andelshavers egen for- og baghave disponerer man selv over vedrørende beplantning m.m.

Fælles beplantning indgår i syn og skøn-sagen mod Jeppesen.

 

c)      Trafik på fællesvej: Der er indhentet oplysninger på skilt. Man har kun mulighed for at opsætte skiltet ”Pas på mig!” Skiltet koster 440 kr. + ramme (495 kr.) + opsætning. Bestyrelsen tager evt. skiltning op igen senere.

Anette undersøger muligheden for at opsætte store sten ved Fuglsangsvej – teknisk forvaltning kontaktes.

Der henstilles til, at man kører langsomt og hensynsfuldt på fællesvejen.

 

d)     Legeplads: Ole Jespersen har efter vores seneste generalforsamling igen lovet JTO, at han vil give 10.000 kr. til materialer til en legeplads. Pengene kan evt. bruges til andet formål?

Vi diskuterede muligheden for at købe en havetraktor + skur for pengene i stedet.

En havetraktor koster ca. 5.000 - 10.000 kr.

Se vedlagte spørgeskema.

 

e)      Kopier af materiale + tegninger af huse/område er afleveret til JTO, skal benyttes til sagen mod Jeppesen.

 

f)       På et tidligere møde skulle Ole Jespersen have lovet hegn mod de naboer, hvor husene ikke var for kønne. Dette løfte vil Ole Jespersen ikke stå ved.

De manglende hegn medtages på syn- og skønsagen mod Jeppesen.

 

g)      Vores forsikring ved Top Danmark er en bygningsforsikring, som også dækker glas og sanitet. Deri er keramiske komfurer også inkluderet (kun ved uheld!)

 

h)      Stormskaderne fra orkanen er anmeldt til Top Danmark, men omfanget af skader skal gøres endeligt op. Der skal desuden sættes håndværkere på opgaven.

Verner tager sig af sagen. Har I ting, som skal med, bedes du påføre det på spørgeskemaet, som er med dette referat.

 

i)        Snerydning: Inger-Lise kontakter den vognmand, som ryddede vejen søndag.

Evt. laves en aftale, som gælder fremover. Skal ryddes kl. 06.00, så folk kan komme på arbejde.

 

j)        Regningen fra JTO er skønsmæssigt opgjort til ca. 7000 kr. + moms pr. bolig. Regningen betales af foreningen og beløbet tilskrives så andelsbeviset i forbindelse med næste (første) regnskab.

 

k)      Regningen fra Skipper, som er betalt, bliver også tilskrevet andelsbeviset ved næste (første) regnskab. Vi har gjort beløbet op til ca. 6500 kr. pr. andel.

 

  1. Økonomi:

JTO vurderer, at foreningens nuværende økonomiske situation er god.

 

  1. Fejl og mangler – sagen mod Jeppesen

Lister over fejl og mangler laves færdige af Anette og afleveres til JTO, som derefter anlægger sagen mod Jeppesen. Der henvises i øvrigt til artikel i Randers Amtsavis tirsdag den 15. februar. Denne artikel er en opfølgning på tidligere artikel.

 

  1. Hjemmeside

Anette har oprettet en hjemmeside – de foreløbige oplysninger kan ses på adressen:

www.andelsbolig.dk/fuglsangsparken

Vil man læse referater, mere private oplysninger m.m., skal der logges ind på siden, hvilket kræver brugernummer og kode. Her er disse oplysninger:

Brugernummer: read5i7y7r

Kode:                 gråhaj61

Hjemmesiden vil hele tiden blive forbedret og opdateret, bl.a. med billeder. Aage og Inger-Lise vil tage nogle billeder som en start. Anette opdaterer siden.

 

  1. Eventuelt

Inger-Lise viste brochure og klistermærker, som omhandlede nabohjælp. F.eks. ved ferier og anden bortrejse kunne man hjælpe hinanden med at se efter husene m.m. Der rundsendes klistermærker og brochurer, som man kan sætte på døre og læse igennem alt efter ønsker og behov.

 

Betaling af husleje og fællesudgifter kører fremover (fra 1.marts) via PBS.

På opgørelsen kan man selv tilmelde til PBS, hvis det ønskes.

 

Efter Jeppesens udtalelser til Randers Amts Avis kan vi forvente (endnu) en stævning på de beløb der vedrører individuelle ønsker m.m. Bestyrelsen henstiller til, at man ikke betaler de poster, som vi er blevet enige om er urigtige. I bedes besvare den evt. stævning, evt. med det brev, I sendte sidst! Tvivlspørgsmål rettes til Anette eller et andet bestyrelsesmedlem.

 

 

I bedes returnere det vedlagte skema i udfyldt stand til Anette Pramragervej 12 – hurtigst muligt.